Optur

Når man leger barn i Bogense, og køber sig en lakridsrod, fordi dem gik man altid og gnaskede på, mens arme og ben blev brunere og brunere og sommeren summede forbi i stillestående luft, gammeldags vaffelis og våde hundesnuder.

Når man ikke kan lade være med at fortælle folk på facebook, hvad man har gang i. Ikke at det interesserer dem. Men man alligevel er nødt til at skrive 'og lakridsrod'.

Når en pige man kun har set ganske få gange siden vi gik ud af gymnasiet i 2006, og som man generelt ikke taler med, men som bare er en af de søde piger, man er venner med, fordi man tilbragte tre år af sit liv på den samme skole lige skriver: Du er min yndlings facebook-status-opdatør'.

Det giver fandme optur.