Kan du huske de seje piger i folkeskolen? Fodbolddrengene? Nørderne?
Hvornår slutter det?
Lad mig præsentere min klasse:
De seje piger: 5 styks, har nok i sig selv.
Eurotrash: 3 piger der gerne taler om MDMA, som åbenbart er noget narko, som de åbenbart tog i weekenden. De larmer, er over the top og jeg holder mig lidt væk.
Drengene: Der er 4. De må lissom holde sammen.
De ambitiøse: De tre personer, som man IKKE vil i gruppe med. Fordi man gerne vil hjem. I år.
De søde piger: Dem som holder sammen, fordi de ikke vil stå alene. Men som gerne lader dig sidde ved deres frokostbord.
Rygerne. Nok sagt.
Løsgængerne: Mig.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bare ikke god til at låse mig fast i folks selskab. Så jeg bliver altid sådan en, der lidt random roder rundt imellem grupperne. Ikke udstødt, men aldrig helt optaget.
Hvilket kunne mærkes ganske tydeligt forleden dag. Vi var på studietur. Vi havde fri. Byen skulle ses og opleves. Men helt uden at tænke over det, endte jeg med at være lidt for langsom til at hægte mig på nogen, og blev derfor hende, der gik byen tynd. Alene.
Jeg har ikke noget imod mit eget selskab. Men det er alligevel sært grænseoverskridende at gå alene rundt i fremmede gader, i et fremmed land, og ikke dele oplevelsen med nogen. Det var sgu lidt ensomt.
Men ærlig talt. Dem jeg helst ville dele turen med, er jo ikke nogen fra min klasse...
Jeg kender det virkeligt godt! Den der følelse af ikke at passe helt ind, og i virkeligheden være i tvivl om man overhovedet har lyst til at passe ind i nogle af grupperne, også selv om folk da er søde nok. Det er præcis sådan, jeg har det på mit studie for tiden.
SvarSletSkrev faktisk på en måde lidt et indlæg om det for nyligt, skulle det have interesse. Bare på den noget mere deprimerende måde end dit indlæg.
SvarSlethttp://prinsisse.blogspot.com/2011/02/det-bliver-meget-rligt-nu-og-slle.html