Livlig Fantasi

Kender I det, når fantasien løber af med én?

Jeg har altid haft en livlig fantasi. Mest i forbindelse med at forestille mig selv vinde x-factor, løbe et marathon eller noget andet helt urealistisk.

En gang imellem når jeg har været på vej hjem fra byen, kan fantasien også godt tage over, når jeg er på vej hjem fra byen om natten og alene. Så må man liiige dreje en gang rundt om sig selv for at være sikker på, at der ikke går en skummel mand bagved mig.

Men efter indbruddet for to måneder siden nu, er det altså gået lidt galt.

For jeg kan ikke lide at komme hjem, efter det er blevet mørkt. Når jeg står af bussen ved siden af min boligblok, eller går den lille kilometer hjem fra arbejde, kan jeg nå at tænke virkelig mange dårlige tanker.

Igen, helt urealistiske scenarier, hvor tyvene stadig er i min lejlighed, når jeg kommer hjem. Måske stikker de mig ned, måske er de gået og jeg kommer bare hjem til følgerne af et nyt indbrud. Måske har de brændt min lejlighed. Måske bliver jeg udsat for et hjemmerøveri.

Kunne du tænke dig at låse døren op, efter at have tænkt de tanker?

Jeg kan ikke. Men kan heller ikke helt styre min fantasi, når først mørket falder på...