Utryg hjemme

Jeg håbede, at det snart ville gå over.

Jeg syntes selv det gik helt fint. Men det kan selvfølgelig også bare være travlhed. Og besøg. Og mig som gæst rundt omkring. Jeg har ihvertfald ikke været meget hjemme, og slet ikke alene.


Men i nat blev det træls igen. Selvom jeg havde drukket vin og alt muligt. Var faktisk småfuld, hvilket normalt betyder, at jeg dratter omkuld og falder øjeblikkeligt i søvn.

Men jeg var meeeega lang tid om at falde i søvn. Forstod ikke hvorfor. Men efter hvad der viste sig at være en time, smuttede jeg ud og tissede og tilbage i sengen. Og mens jeg lagde mig ned, hørte jeg noget. Det var svært at sige, hvad det var. Men jeg stivnede totalt.

Fortalte mig selv, at der måske var væltet noget ned fra knagen i gangen, at det var døren jeg havde skubbet til efter mig, eller noget tredje, men lige meget hjalp det. Jeg måtte rømme mig højt. Vente i anspændt tavshed. Og faktisk måtte jeg også spørge mørket 'er her nogen?'. Det var der ikke.

Hvorfor skal jeg stadig være bange?