Albinosind

Dagens lys-
om solen skinner klart
eller et gråt tæppe dækker horisonten,
er for skarpt.

Dagen blænder mig
og de livgivende stråler
skræller lag for lag
af min sarte hud af,
til den ligger som flødefarvede
appelsinskræller for mine fødder.

Mine organer blottes
og mit hjerte pumper og damper
ud i ingenting.
forsøger at flytte det blod,
der langsomt størkner i mine årer.

Jeg tørrer og visner,
så længe dagen er over mig.
Jeg har brug for tusmørkets dug.
For nattens svale fugtighed.

Jeg hører til blandt nattens engle
- du skal ikke kaste lys over mig.