Jeg forsøger at holde op med at lyve.
Ikke fordi jeg er lystløgner, eller de vokser mig over hovedet. Egentlig heller ikke fordi, der er nogle problemer med de løgne, jeg fortæller. Men fordi jeg ikke burde føle mig tvunget til at lyve.
Fordi løgnene er dumme, udspringer af dovenskab og irriterer mig.
Jeg ville aldrig fortælle dig en lang løgnhistorie. Jeg ville sagtens kunne udtænke den, men jeg er så dårlig til at lyve i hele sætninger. Jeg fortæller hellere eventyr.
Nej, når jeg lyver er det fordi jeg tror, det er nemmest.
Når mor spørger, om jeg tager tidligt hjem for at arbejde på min opgave, kan jeg finde på at svare ja. Selvom jeg godt ved, at jeg tager tidligt hjem for at sidde 3,5 timer i diverse tog og overnatte hos den Sunde og Raske Fyr. Jeg siger det bare ikke, fordi min mors forespørgsel lægger op til, at hun kan være lidt såret over, jeg ikke gider blive på fyn.
Men det gider jeg ikke, når alternativet er ske, kys og kram. Og det er jeg begyndt at fortælle hende. Nej mor, jeg kommer ikke hjem til kusine Henriettes 14 års fødselsdag, for der er simpelthen så mange andre ting, jeg hellere vil. Ikke skal. Men vil.
I øvrigt har jeg over 20 fætre og kusiner.
Eller når mine kolleger eller chef spørger, om jeg kan tage en ekstra vagt. På en dag, hvor jeg havde tænkt mig jeg skulle ud og føjte. Eller ligge i ske. Så plejer svaret at være, at jeg ikke kan. Men nu øver jeg mig på at sige, at jeg ikke vil.
Jeg ved ikke om mine omgivelser lægger mærke til den lille ændring. Men det gør jeg. For første gang er jeg tro mod mine egne lyster. Jeg tillader mig selv at vælge ting fra og til af lyst.
Det har jeg jo altid gjort, men jeg har camoufleret det som tvang. Som om, jeg ikke har haft et valg. Men det har jeg altid haft - og nu står jeg ved det. Jeg vælger min kæreste, fremfor mit job. Jeg vælger fornøjelse fremfor pligt. Jeg vælger venner fremfor ligegyldige sager.
Dækker du også over dine valg ved at lade som om, du ikke har noget valg? Har du ikke ret til at gøre, hvad du har lyst til? Skal vi være flove over, at ville noget andet, end vores omgivelser forventer af os?
Jeg fortæller ikke altid min omverden, hvad jeg rent faktisk laver. Nogle i klassen får f.eks. ondt i røven over at man ikke kommer i skole, eller at man bliver i tyrkiet ved sin kæreste 2 uger og ikke er i skole. Jeg har bare lyst til at være sammen med min kæreste, som jeg kun ser sjældent, så bland jer udenom! Jeg kan godt følge dig, man smider en lille løgn, for at gøre det nemmere. Jeg gør ting af lyst og ikke altid det jeg burde gøre, men det er mit liv, jeg bestemmer. Så længe jeg føler jeg har styr på det og kontrol over mit liv og kan passe mine ting, skal folk ikke blande sig.
SvarSletMin klasse er lidt træls. Det er faktisk udelukkende dem, jeg ikke gider fortælle alting.
wow. hej reallity! den slog hårdt.. det er vidst noget vi alle sammen burde øve os på. At ikke finde på undskyldninger for det vi har lyst til.. Frustrerende, men værd at arbejde på (: Go for it, Trix!
SvarSlet-Stin
www.youdidntcall.blogspot.com